Paneldebat: Professionel Hestemassør mm. Sandie Kjær

Paneldebat: Professionel Hestemassør mm. Sandie Kjær

5. januar 2024 Af HorseJournal

Foto: Privat

Præsentation: Professionel Hestemassør mm. Sandie Kjær, deltager i paneldebatten som afholdes af EquiLink i Roskilde lørdag d. 6. januar 2024.

Derfor deltager Sandie Kjær i Debatpanelet

“Jeg har sagt ja til at deltage, fordi jeg fortsat synes det er utroligt vigtigt at vi holder fokus på, hvad der er vigtigt for at vi kan tillade at bruge vores heste som vi gør.”

“Jeg er uddannet hestemassør og driver Healthy Horse, som er et genoptræningscenter for heste med fire afdelinger fordelt rundt om i landet. Desuden er jeg professionel galoptræner og har trænet galopheste med mine alternative metoder siden 2008.”

“Hestevelfærd har altid været min højeste prioritet. Der er lang vej endnu, men jeg har også set store fremskridt gennem de sidste 23 år. Desuden skal vi aldrig stoppe med at tænke, hvordan vi kan gøre tingene bedre for vores dyr.”

Om Sandie Kjær

Sandie er 44 år og åbnede Healthy Horse tilbage i 2000, som dengang var det første træningscenter med aquatræning i Nordeuropa.

Desuden driver Sandie Healthy Horse Stud & Racing, har 43 heste og Sandie og hendes team har i 2023 leveret flere succesfulde resultater på galopbanerne.

Tilmeld dig til Live Streaming af paneldebatten

(Link – Tilmelding til Live Streaming)

Læs også seneste på EquiLink Bloggen