Equilink: Debatinitiativ fra Hestebranchens Netværk

Equilink: Debatinitiativ fra Hestebranchens Netværk

17. december 2023 1 Af tinafraequilink

Equilink: 𝑫𝒆𝒃𝒂𝒕𝒊𝒏𝒊𝒕𝒊𝒂𝒕𝒊𝒗 𝒇𝒓𝒂 𝒉𝒆𝒔𝒕𝒆𝒃𝒓𝒂𝒏𝒄𝒉𝒆𝒏𝒔 𝒏𝒆𝒕𝒗æ𝒓𝒌
 
Ingen hestefolk kan være i tvivl om at det haster med handling, hvis vi vil sikre at hestesporten har en fremtid! Alle i hestesektoren har en interesse heri. Eliten, bredden og erhvervet.
 
𝐂𝐀𝐋𝐋 𝐓𝐎 𝐀𝐂𝐓𝐈𝐎𝐍 er igangsat dels af udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i marts 2023 (med en klar anbefaling om øjeblikkelig handling) og Operation X´s to seneste udsendelser om forholdene på Helgstrand Dressage. Det har skabt både harme og furore både i og udenfor hestebranchen, i ind- og udland.

Men hvem, hvordan og hvornår nogen har pligten og retten til at tage action på løsninger? Er der brug for en paneldebat? Ja! Så sæt kryds i din kalender lørdag d. 6. januar 2024 og tilmeld dig interesselisten for paneldebatten her.
 
Jeg tror på at en paneldebat vil gavne. Til fordel for hestevelfærd og større fælles forståelse.
 
Måden vi bruger vores heste i sporten er under lup både i og udenfor Danmark. Det er med god grund vi får stillet spørgsmålstegn ved, hvad der er dyreetisk forsvarligt, når vi bruger vores heste i sporten. Meningsdannelsen er massiv i øjeblikket. Folk vil debattere, og tages alvorligt – ikke lukkes ned – men oplever, at det er meningsløst at prøve at få “hul igennem”.
 
Det skinner tydeligt igennem, at vi mangler fælles overblik i hestesektoren. Hvordan vi kommer bedst videre, hvem gør hvad, og nytter initiativer noget?
 
I pressen og på de sociale medier er det svært at adskille holdninger fra fakta – og bevare fokus på at gå efter bolden (de holdbare løsninger for fremtiden) i stedet for manden. Men det er ikke desto mindre netop dér, den brede debat foregår i øjeblikket.
 
Resultatet er stor frustration – alle vil gerne gøre noget – men hvad og hvem kan flytte nok til at skabe reel forandring?

Her er 5 bud på hvad en paneldebat med faglige og daglige repræsentanter forhåbentlig kan bringe større klarhed over:

1. Hvilke initiativer arbejder de ledende organisationer med for at skabe de nødvendige kulturændringer i praksis?
 
2. Nuancerne i synet på, hvad der skal til for at en eventuel lovmæssig regulering ikke forhindrer fremtidig brug af heste i sport?
 
3. Hvad handler hestevelfærd om under brug af heste i sporten?
 
4. Hvordan oplever andre udefra vores branche, sektor og sport?
 
5. Hvilken rolle spiller disruption og bred meningsdannelse for den politiske opbakning til den etablerede hestesektor?
 
Hermed en opfordring til hestesportens organisationer og branchen som helhed om at bakke op og deltage i paneldebatten. Lad os samles og snakke åbent. I er inviteret, og ønsket.
 
𝐃𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐭 – 𝐨𝐠 𝐝𝐞𝐭 𝐡𝐚𝐬𝐭𝐞𝐫! 𝐁𝐨𝐥𝐝𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐭 𝐨𝐩 – 𝐡𝐯𝐞𝐦 𝐠𝐫𝐢𝐛𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐧?

Læs mere og tilmeld dig interesselisten for paneldebatten her.

Tina Bjerregaard,
Rytter, hesteejer, direktør og facilitator i hestebranchens netværk Equilink
Tlf. 21425000
[email protected]